Grunduddannelsen i
Vitaliserende Samtaler

Uddannelsens fokus:

En uddannelse i Vitaliserende Samtaler er til dig, der ønsker at få værktøjer til at støtte menneskers måde at tage vare på sig selv, sine behov og kompetencer i sit liv.

Hele uddannelsen er bygget op omkring den nyeste viden om vitaliseringspsykologien, som konkret bliver koblet til praksis. Ved anvendelse af ”Vitaliseringskompasset” og modellen for ”Kvalificeret selvbestemmelse” får du de bedste forudsætninger for at afholde samtaler, der bidrager til borgernes forståelse af egen livsbane, egne psykologiske behov og kvalificeret selvbestemmelse.

Vitaliserende Samtaler er et fantastisk værktøj til at:

  • Fremme arbejdet med psykologisk ilt og kvalificeret selvbestemmelse
  • Forstå egne og andres ubalancer (trivsel) via begrebet om psykologisk ilt og de 4 grundpsykologiske behov
  • Skabe struktur omkring samtale og dens indhold
  • Sætte rammer for at tale om det, der betyder noget
  • Få indsigt i kompetencer og ressourcer samt udfordringer

 

Uddannelsens opbygning:

Dag 1-2: En grundig indføring i Vitaliserende Samtaler og grundprincipperne i teorien, dens modelkatalog og dens anvendelighed i praksis. Vi dykker bl.a. ned i ”Vitaliseringskompasset”, ”Tidsbuen” og deres anvendelsesmuligheder som en samtalestruktur, der indfanger det, der betyder noget for mennesker. Alle kommer til at arbejde med individuelle mål for aktioner, hvor de afprøver modellen i egen praksis.

Dag 3-4: Vi reflekterer og opsamler de erfaringer/aktioner, I har afprøvet i forhold til modellen og tænkningen. Vi træner, hvordan du konkret kan bruge Vitaliserende Samtaler som udviklingsværktøj i praksis. På dag 4 gives der en dybere teoretisk indføring til modellen for ”Kvalificeret selvbestemmelse” og dens anvendelsesmuligheder som en samtalestruktur i arbejdet med udvikling og forståelse af kompetencer/mestringsbegrebet. Vi går sammen ind og laver en praksisnær kobling af de to modellers gensidighed i arbejdet med mennesker i ubalance. Alle arbejder med individuelle mål for aktioner, hvor de afprøver modellen i deres egen praksis

Dag 5: Vi vil sammen binde teori og praksis sammen i forhold til teoriens anvendelsesmuligheder og hvordan vi anvender modellerne med respekt for det menneskesyn og dannelsessyn, der er i vitaliseringspsykologiens grundramme og får afklaret evt. spørgsmål.

Tidspunkter

Kursusforløb i efteråret 2023

Alle dage fra kl. 09.00-15.00

6. September 2023 -Dag 1.

7. September 2023  -Dag 2.

4. Oktober 2023  -Dag 3.

5. Oktober 2023  -Dag 4.  

31. Oktober 2023  -Dag 5.

 

Lokation: Videnpark Trekantområdet – Vesterballevej 5. 7000 Fredericia

Pris: 22.900 kr. eks. moms pr. deltager

Inkluderet i prisen:

  • Bogpakke til en værdi af 800 kr.
  • 2 værktøjs-arbejdsblokke
  • Fuld forplejning i flotte rammer.

Undervisere på forløbet:

Morten Munch og Daniel Frank er begge uddannet socialpædagoger med en pædagogisk diplomuddannelse i psykologi. De har mere end 15 års erfaring med vitaliseringspsykologi og har derfor en dyb baggrundforståelse af teorien bag Vitaliserende Samtaler.

De er og har været en del af NIVID (Netværk for Integrativ Vitaliseringspsykologi, Intervention og Dannelse) gennem 15 år. NIVID er et netværk oprettet af Jan Tønnesvang, som også er professor bag Vitaliseringspsykologi og ophavsmand til Vitaliserende Samtaler.

For yderligere information:

Hans Jørgen Larholm tlf. 4085 5134 – info@cfvs.dk

TILMELDING TIL GRUNDUDDANNELSEN

Contact Form Demo (#3)